I Aqua Club dykker vi med snorkel og finner, med apparatudstyr i havet og i svømmehallens dybe ende spiller vi undervandsrugby. Vores oplevelser er vidt forskellige alt efter, hvordan vi er "klædt" på til vores møde med vandet.
Som sportsdykker med dragt, flaske m.m. oplever vi naturens mangfoldighed, sammen med en følelse af frihed i vores "vægtløse" tilstand. Det er både spændende og afslappende.
Undervandsjægeren med snorkel og finner,pirrer sit jagtinstinkt sammen med nydelsen af naturen.
I svømmehallen - tre meter under vandets overflade -udkæmper rugbyspilleren kampen om, hvem der er taktisk bedst og sejes til at få scoret mål.
Mulighederne er mange og vi prøver at samle dem alle i klubben. Vi har også en stor Junior afdeling, hvor vi træner unge fra ca. 6 år op til 18 år i alle dykningens facetter.
Hver afdeling har deres eget lille område med information og nyheder. Klik dig frem til de enkelte områders respektive sider via menuen i toppen.